Vores hus og have
(klik på de små billeder for at se dem i en større udgave)
Vi starter for enden af den lange indkørsel som fører ned til vores hus. Den første del deler vi med vores naboer i nr. 90. Vi er her gået lidt ned af indkørslen, og herfra tilhører resten af vejen vores matrikel.
Som reglerne foreskriver skal postkasse og skraldespande stå i skel-linien. Det var ikke tilfældet da vi flyttede ind, så det var en af de ting vi fik på plads hurtigt. I starten kørte postmanden stadig ned til hoveddøren, men her er vores gamle brevsprække altså sømmet til. Nu er vi gået hele vejen ned af indkørslen, og det første man møder er vores hel-murede garage (på ca. 40m2) samt vores nybyggede cykelskur (ca 15m2). Vi har god plads til bil, knallert, cykler, plæneklipper m.m. nu.
Nu er vi helt nede ved huset og sådan ser facaden ud i dag. Vi har trimmet bevoksningen foran huset en del i forhold til da vi flyttede ind. Det har givet meget mere lys til stuen. Vi har et utal af billeder fra haven i den periode hvor den virkelig bliver levende. I april lignede vores have et goldt område, men det tog virkelig fart op igennem maj og juni. Der dukkede hele tiden nye planter og blomster op. Her ses et godt udvalg.
Stående ude midt i haven kan man lige præcis få et billede af hele huset med et godt udsyn til udestuen. Tidspunktet er starten af april, så beplantningen dækker ikke nær så meget for huset, som bare en måneds tid senere.
Her står vi på nordsiden af huset. Der har været meget vild bevoksning her, men vi har fået gjort kål på meget af det.
Vi er så heldige, både at have aften- og morgen-terrasse. De ligger på hver sin side af udestuen, så når solen forlader den ene så flytter man sig bare om på den anden. Her er aften-terrassen - den største af dem. Her har vi morgen-terrassen, lige ud for soveværelset. Der er en dør fra soveværelset ud på terrassen.
Vi har nedlagt det der førhen var urtehave og lagt det om så vi fik en større græsplæne. Græsset er her lige blevet slået for første gang. Her er den "gamle" græsplæne - set i forlængelse af den nye.
Vi er her trådt ud på marken nord-øst for huset. Det er april 2006, så der er frit udsyn til huset. Næsten samme sted, men nu blot i starten af august. Beplantningen gør at huset bliver dækket en hel del mere end det forrige billede. Til gengæld er hækken en del pænere.
Samme scenarie, her blot syd-øst for huset. Billedet er også fra april 2006. Næsten samme sted, men nu blot i starten af august.

Vinteren 2005/06